LI-NING: FRA OLYMPISK HELT TIL GLOBAL SPORTSBRAND


En legende sætter gang i mærket
Mr. Li Ning, grundlæggeren af mærket Li‑Ning, var tidligere en kinesisk gymnast-sensation – kendt som "Prinsen af Gymnastik". Ved OL i Los Angeles 1984 vandt han tre guld-, to sølv- og en bronzemedalje – og blev folkehelt i Kina. Efter sin pensionering fra sport i 1988 stiftede han i 1989/1990 Li‑Ning Company Limited, med base i Beijing.
Fra national stolthed til global spiller
Virksomheden blev i 2004 det første kinesiske sportsbrand til at blive børsnoteret i Hong Kong. Li‑Ning voksede hurtigt og overtog rollen som markedsleder i Kina – med over 6.000 butikker i alle provinser og regioner allerede omkring 2017.
I de seneste år har man endda optrådt ved Paris samt New York Fashion Week og positioneret sig som en hybrid mellem performance-sport og moderne design.
Når badminton, løb og ketchersport mødes
Li‑Ning fokuserer på forskning, produktudvikling og detail – inden for fodtøj, tøj og udstyr til både elite og motionister. Det er muligvis grunden til, at Li-Ning har en stærk tilstedeværelse i badmintonverdenen. I mange år var Li‑Ning officiel sponsor for det kinesiske badmintonlandshold og har siden 2013 samarbejdet med Badminton World Federation og støttet internationale turneringer som China Open og World Tour Finals. De har også sponsoreret store navne som Pusarla Sindhu, Srikanth Kidambi, Yuta Watanabe og danske Kim Astrup & Anders Skaarup Rasmussen.
For løbere har de etableret løbeklasser og løbearrangementer som Li‑Ning 10K Run League og diverse maraton-sponsorater i Kina – fx Beijing, Shenzhen og Hangzhou.
Et brand med ambitioner
Udover kinesisk dominans arbejder Li‑Ning aktivt på global ekspansion – især i Europa – hvor de samarbejder med officielle distributører som f.eks. os.
Samtidig har de moderniseret deres branding med slogans som “Anything is Possible” og “Let the Change Occur” / “Make the Change”, og markeder som sport + fashion-branes i stadig krydsning.
Hvor store er de så?
I 2024 havde Li‑Ning en omsætning på næsten 26 mia. danske kroner med vækst på over 3,9 % fra året før. Deres globale ambition strækker sig til at blive en af de fem største sportsbrands i verden, med mindst 20 % af omsætning fra udenlandske markeder. De udfordrer i stigende grad tøj- og sportbrands rundt om i verdenen.